Om os

Et lille værksted – med det hele på hjul

Det Mobile Værksted er et lille Skov-, Have- & Parkværksted. Vi reparerer og servicerer maskiner på Lolland, Falster, Møn og i Sydsjælland – direkte fra det mobile værksted.

Hvem er vi

Service, salg og reservedele

Bag værkstedet står indehaver Frank Berger. Ud over service og reparation sælger vi maskiner og hjælper med finansiering og lejeaftaler – uanset mærke.

Vi driver også webshoppen Reservedelen.dk, og lager, kontor og værkstedsfaciliteter ligger samlet i Grænge ved Toreby L.

Det Mobile Skov-, Have- & Parkværksted

Indehaver: Frank Berger

Adresse: Vestre Alle 2, 4891 Toreby L

CVR: 26843146

Område: Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland

Kontakt os

Vores historie

Fra kælderen i Nørreballe til hallen i Grænge

Reservedelen.dk begyndte som et sjovt forsøg. I dag hjælper webshoppen både nye og gamle kunder – også gør-det-selv-folket, når plænetraktoren og klipperen skal serviceres og repareres.

2005

Reservedelen.dk starter som et sjovt forsøg. Alt foregår i kælderen i villaen i Nørreballe, og kontoret ligger i børneværelset.

2007

Det går stærkt fremad.

2014

Vi får lavet vores egen nye webshop.

2016

Reservedelen.dk flytter til ny server og ny software.

2019

Lager og kontor flytter til Grænge ved Toreby L. Vi sætter reoler op i en hal på 80 m² – 4 meter i højden – og værkstedsfaciliteterne flytter med. Samme år lancerer vi vores udlejningsprogram.

2022

Karine bliver ansat og står i dag for webshoppen. Frank hjælper stadig til i baggrunden med specielle opgaver og opbygning af klipperskjolde.

2024

Vi går i gang med at bygge en helt ny webshop. Den gamle har kørt siden 2014 og har rundet over 68 millioner sidevisninger.

Reservedelen.dk

Reservedele til skov-, have- og parkmaskiner

Vi sælger reservedele til alle mærker online – kæder, sværd, kileremme, knive, lejer, motordele og meget mere. 95 % leveres fra dag til dag, og du kan også vælge afhentning på vores adresse, når du bestiller.

Gå til Reservedelen.dk

Skal vi se på din maskine?

Send os en besked om service eller reparation, så vender vi tilbage med et tilbud.